Gudenå Naturpark
I 2004 overtog Randers Regnskov forvaltningen af Vorup Enge fra Aage V. Jensens Fonde. Engarealet ligger i regnskovens baghave, og er siden da blevet udviklet til et stort formidlings- og naturområde, men Naturparken er langt fra færdigudviklet. Randers Regnskov har store ambitioner for området, der strækker sig fra Randers til Langå. Man har genindført mange af de gamle, danske husdyrracer, som udover fungerer som udstilling, også bidrager til at vedligeholde den vilde natur, bl.a. ved afgræsning af området. Dette område danner base for Tidsrejsen, som er Randers Regnskovs førstkommende projekt i forbindelse med Planet Randers.

Luftfoto Randers Regnskov

Tidsrejsen
En tidsrejse, fra livets begyndelse for flere milliarder år siden, til i dag og ind i fremtiden”. Sådan forklarer Henrik Herold, direktør i Randers Regnskov, konceptet bag Tidsrejsen. Man bevæger sig igennem tiden fra jordens tilblivelse for ca. 4,6 mia. år siden, besøger Urtiden, Istiden, Skovtiden og Nutiden, og slutter rejsen med at opleve bud på fremtiden. De forskellige udstillinger vil rumme dyr og planter, der er typiske for den pågældende tidsperiode. Ligeledes vil man også opleve de dyr og planter, der har haft stor indflydelse på mennesket og dets udvikling. På den gamle ”sneplads” på Hvidemøllevej i Randers bliver der opført en markant portal, som markerer indgangen til Tidsrejsen.

Urtiden
Urtiden strækker sig fra 3,6 mia. år til 2 mio. år f. Kr. Efter solsystemets dannelse ca. 4,6 mia. år f. Kr var jorden under et konstant bombardement af meteoritter og der var mange vulkanudbrud. I Urtiden kan man bl.a. opleve rystelser fra et jordskælv. Man kan soppe, hvor de ældgamle krybdyr, krokodillerne, holder til. Mød også pattedyrene – blandt andre pungdyret og bæltedyret – der overtog pladsen efter dinosaurerne som blev udryddet af en kæmpemeteorit. Her finder man også menneskets nærmeste nulevende slægtninge, dværgchimpansen.

Istiden
Bison i løbIstiden strækker sig fra 2 mio. år til 12.000 år f. Kr. I Istiden er flere kontinenter på jorden dækket af is helt ned til havoverfladen. Gå igennem den lange gletsjertunnel, hvor man kan finde rester af mammutter og spor af isbjørne. Mens børnene rutsjer på isvæggen, kan man betragte flotte rensdyr og søde sneharer, eller prøve at finde hvor mosegrisene gemmer sig for sneuglerne. I løbet af Istiden havde megafauna – dyr, der vejer over 100 pund – en stor indvirkning på landskabet, Oplev allerede nu de europæiske bisoner i deres rette element, mens de flotte jyske heste og malkekvæg også gør deres for at vedligeholde det store område i dag.

Skovtiden
I Skovtiden er det jægerne, der er i centrum. Man kan tilberede et lækkert stenaldermåltid over åbent bål, mens man sidder i en lysning midt i den tætte skov. Haren piler rundt omkring, og man kan gå på opdagelse efter spændende dyreliv i det gamle og væltede træer. Få øje på jærven, vildkatten og de små søde pindsvin, der tit var en del af jægernes måltider. Mens de voksne tilbereder maden i stenalderlejren, kan børnene prøve kræfter med den store naturlegeplads.

Nutiden
Jydske heste græsserÅrerne fra 1890 til 2010 bliver betegnet som nutiden. Igennem vores tid har mennesket virkelig forstået at udnytte naturen til deres bedste fordel. Danmark blev et landbrugsland og menneskene fik betydeligt bedre levevilkår. I den gamle bondegård kan man rigtig slappe af. Her serveres lækker mad, produceret af gode, gamle, danske råvarer, og som på en rigtig bondegård, er der selvfølgelig masser af dyr, som man kan klappe og kæle med.

Fremtiden
Vores intelligens er koden til overlevelse i fremtiden. Gennem de sidste mange år, har mennesket kun forbedret levevilkårene for sig selv, og mon ikke det fortsætter i fremtiden. Men den konstante udvikling og det konstante forbrug af jordens ressourcer kommer os alligevel ikke altid til gode. Mange danske husdyrracer er næsten blevet udryddet, fordi de ikke bruges i produktioner mere. Hvis man kunne genindføre nogle af de mange forskellige racer igen til det danske marked, ville det formentlig fremprovokere en øgning i biodiversiteten i den danske natur, og derved stille flere produkter til rådighed for menneskene og dyrene. Der er mange muligheder for hvordan fremtiden arter sig. Fortsætter vi vores genteknologiske udvikling kan vi snart selv påvirke vores evolution på både godt og ondt. Se de mange mulige scenarier i fremtidsudstillingen, som er den sidste del af Tidsrejsen.

Læs mere om Planet Randers her:
World Dome
Økoinnovation

Tilbage til forsiden